fredag den 29. juli 2011

Torsdag 28 juli Victoria BC

Pakket og klart til rejsen fra San Francisco til Vancouver Island. Vi betalte P-afgiften, men bilen var hverken vasket eller støvsuget. Vi kørte ud af byen med et håndtegnet kort, hvor vi skulle dreje af for at komme til bil-udlejningsområdet i lufthavnen. Det var ikke noget problem at finde. Et stort parkeringshus, hvor man kørte ind på den etage, som ens udlejningsfirma havde. Der kom vel én bil ind hvert 3 minut pr. firma.
Vi fik en kvittering og tog så shuttle toget mod lufthavnen. På vores elektroniske billet stod Terminal3 og Air Canada. Air Canada lå i Terminal1 – så der stod vi af. Vi stod i kø til Check-ind og da det var vores tur kunne man ikke finde vores booking. Jamen – det er slet ikke Air Canada der ordner denne flyvning – det er UNITED i Terminal3. Vi havde god tid – så vi tog toget videre til Terminal3.
Igen kø ved indtjek – efter 15minutter kø, blev vi bedt om selv at tjekke ind på en automat. Den sagde at vi skulle have fat i personale, så det prøvede vi så på. Efter at have trukket forskellige personaler i ærmet, som ikke mente de kunne hjælpe, var vi lige ved at råbe højt. Men det skal man jo ikke på amerikansk jord. Endelig var der en der sagde vi skulle stille os i endnu en kø og det blev vi så nød til.
Efter ½time i denne kø blev vi endelig ekspederet og fik vores midlertidige bordingkort. Vi ville blive seated i skranken ved flyet. Nå igennem sikkerhedskontrollen, hvor sko, ur, armbånd og bælter skal af. Ingen problemer – og vi fandt også hurtigt gaten. Da vi nærmede os bordingtid, flyttede de flyet væk og der kom et nyt på gaten. Det var et mindre fly og de udlovede dusør hvis man ville flytte til senere fly. Vi fik dog vores seating ordnet. Vi kom af sted med mindre forsinkelse.
Man føler lidt at man bliver betragtet som kvæg, der bare skal transporteres fra a til b. Ingen god service eller fornuftig information. Det er måske blevet lidt for billigt at flyve. Sikkerhedskontrollen er rent latterlig.




Der var ingen mad på flyet og vi var ret sultne, da vi landede i Vancouver. Vi gik straks til en Burger King.
Efter 1½times ventetid kom bussen mod Victoria – kun 20minutter forsinket!! Men vi nåede færgern. En dejlig sejltur senere, kunne vi køre i land på øen. Da vi ankom til downtown Victoria var der ingen Jeanne og Ivar. De kom dog efter 5 minutter – de havde læst vores beskrivelse fra i vinter, hvor der stod at vi ankom 20:20 – så der var de på plads. Den rette tid var 21:20 – så det er vist vores egen skyld.
Dejlig at se Jeanne og Ivar igen – og dejligt at se huset og vores værelse. Vi sluttede dagen med en rugbrødsmad og kaffe. Nice.

Udsigten fra bænken




3 kommentarer:

  1. I må endelig hilse og give dem begge kæmpeknus fra os

    SvarSlet
  2. I skulle prøve tgv det er mere behagligt, ingen sikkerheds kontrol og man ankommer midt i centrum af byen ikke ude på bøh landet som med fly.

    SvarSlet