søndag den 24. juli 2011

Lørdag 23 juli Death Valley


 Vi forlod tidligt en varm Las Vegas. Vi havde både fået læst og påskrevet at man skulle tanke bilen op i Las Vegas, da benzin i Death Valley var meget dyrt.
Det var ikke nemt. Automatstanderne i Vegas tog ikke udenlandske kort. Når man så henvendte sig i butikken tog de kun imod debitkort eller cash og det var ikke lige hvad vi ønskede. Vi kørte derfor ud af byen og ved en motorvejsafkørsel prøvede vi endnu en tank. Kortene virkede ikke – men vi kunne betale med kort i forvejen. Vi betalte men da vi kom til standeren skete der intet. Vi var inde igen. Ny betaling, da vi havde været for længe om at starte tankningen. Denne gang virkede det. De har bildt os ind, at man kun bliver trukket for den benzin, der bliver påfyldt. Det håber vi så på, men indrømmet – tålmodigheden er ikke stor i 40graders varme.


Hanne er kortkunstner – hun kan trylle 100km ekstra ud af en tur til Death Valley J - som I kan se på billederne var der noget at se på.



 
Nu er varmen for alvor kommet. I eftermiddags var temperaturen 45grader og her kl 21, så vi lige på termometret igen, -  42grader. Man orker ikke at bevæge sig meget udenfor i denne varme. Per var lige i poolen – den var IKKE afkølet. Vil tro vandet var 35grader.




Vi bor midt i dalen, Death Valley naturparken som ligger 160meter under havoverfladen. Vi løber ikke en tur her. Der er ellers tennisbane og 18hullers golfbane – men det er vist til sæsonen udenfor sommeren.
Der er grønt, hvor vi bor – ellers er det gold ørken med saltsletter og bjerge.  Fuglene sidder i skygger under træerne med åbent næb for at kunne holde varmen ud. Der er et udendørs lille museum ved Ranchen, der har gammelt værktøj og udstyr fra mine tiden.

Vi har fået en god middag her på Furnance Creek Ranch (der er ikke andre steder at få mad) – amerikansk burger med coleslaw. 


 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar