Søndag 31 juli Victoria BC

Ude og løbe igen. Denne gang var det faktisk mere hårdt, da vi stadig var ømme fra sidste løbetur.

Vi fik handlet lidt ind til campingturen, men Jeanne siger hun har alt vi skal bruge J

Vi fik også klargjort camperen – så nu er vi parate til en tur på øen.

Tid til en slapper

I eftermiddags var vi til fødselsdag hos Sierra, Jeannes barnebarn. De bor jo lækkert ved en smuk sø og børnene badede konstant. Neville og Kimberley havde ordnet en buffet og gæsterne havde også lidt mad med. Så man kunne spise hele eftermiddagen. Chilli Con Carne uden kød og kage uden gluten samt en masse andet mad.

Lørdag 30 juli Victoria BC

Vi tog ind til et marked nord for byen. Markedet samlede folk, der sælger hjemmegjorte ting.  Grøntager, brød, marmelader, smykker, strik, træskærer og healing.

Jeanne og Ivar kendte træskæreren, som vi snakkede med. Tjek lige deres hatte på billedet. De er hver lavet ud af et stykke træ. Vi købte lidt af hans arbejder og fik foræret en træ-kolibri af Jeanne.

Vi fik besøg af et vennepar til Ivar og Jeanne til frokost; Bent og Val. Bent er danskfødt fra Svendborg og ville gerne møde et par rigtige danskere :-)

Vi fik en rigtig dansk frokost med sild, øl og snaps - meget hyggeligt.

Vi har nu vasket og ordnet camperen, så den er klar til en uges campering. Vi regner med at tage lidt op på øen fra mandag og vil derefter møde Jeanne og Ivar hos Kari og Don på lørdag i Nanimo.

Måske er vi ikke så stabile med denne dagbog, mens vi er på tur. Det kommer an på om der er adgang til internettet.

Fredag 29 juli Victoria BC

Vi vågnede op efter en dejlig nat med hver sin dyne. Så var det bare ned til dejlig morgenmad, serveret til den sædvanlige udsigt over havet til bjergene i USA.

Vi fik løbetøjet på og løb en tur langs Gorges, som er en mindre park langs en sø/flod ind mod byen. Det var dejlig varmt og der er mange stejle bakker, så det blev kun til 8½km. Der har ikke været nogen rigtige varme dage her i Victoria før vi kom. Nu kunne vi spise frokost udenfor på terrassen.

Vi tog på udflugt til byen for at se havnen og downtown. Vi blev kørt af Ivar, da han havde ærinde i byen. Det ligner sig selv og vi besøgte de sædvanlige kendte steder og tog bussen hjem.

Efter aftensmad gik vi en lang tur i området for at tjekke hvad der er sket siden vi var her sidst i 2008. Der var ikke sket det store – en del huse er til salg. Man mærker også krisen lidt her i Victoria.

Torsdag 28 juli Victoria BC

Pakket og klart til rejsen fra San Francisco til Vancouver Island. Vi betalte P-afgiften, men bilen var hverken vasket eller støvsuget. Vi kørte ud af byen med et håndtegnet kort, hvor vi skulle dreje af for at komme til bil-udlejningsområdet i lufthavnen. Det var ikke noget problem at finde. Et stort parkeringshus, hvor man kørte ind på den etage, som ens udlejningsfirma havde. Der kom vel én bil ind hvert 3 minut pr. firma.

Vi fik en kvittering og tog så shuttle toget mod lufthavnen. På vores elektroniske billet stod Terminal3 og Air Canada. Air Canada lå i Terminal1 – så der stod vi af. Vi stod i kø til Check-ind og da det var vores tur kunne man ikke finde vores booking. Jamen – det er slet ikke Air Canada der ordner denne flyvning – det er UNITED i Terminal3. Vi havde god tid – så vi tog toget videre til Terminal3.

Igen kø ved indtjek – efter 15minutter kø, blev vi bedt om selv at tjekke ind på en automat. Den sagde at vi skulle have fat i personale, så det prøvede vi så på. Efter at have trukket forskellige personaler i ærmet, som ikke mente de kunne hjælpe, var vi lige ved at råbe højt. Men det skal man jo ikke på amerikansk jord. Endelig var der en der sagde vi skulle stille os i endnu en kø og det blev vi så nød til.

Efter ½time i denne kø blev vi endelig ekspederet og fik vores midlertidige bordingkort. Vi ville blive seated i skranken ved flyet. Nå igennem sikkerhedskontrollen, hvor sko, ur, armbånd og bælter skal af. Ingen problemer – og vi fandt også hurtigt gaten. Da vi nærmede os bordingtid, flyttede de flyet væk og der kom et nyt på gaten. Det var et mindre fly og de udlovede dusør hvis man ville flytte til senere fly. Vi fik dog vores seating ordnet. Vi kom af sted med mindre forsinkelse.

Man føler lidt at man bliver betragtet som kvæg, der bare skal transporteres fra a til b. Ingen god service eller fornuftig information. Det er måske blevet lidt for billigt at flyve. Sikkerhedskontrollen er rent latterlig.



Der var ingen mad på flyet og vi var ret sultne, da vi landede i Vancouver. Vi gik straks til en Burger King.

Efter 1½times ventetid kom bussen mod Victoria – kun 20minutter forsinket!! Men vi nåede færgern. En dejlig sejltur senere, kunne vi køre i land på øen. Da vi ankom til downtown Victoria var der ingen Jeanne og Ivar. De kom dog efter 5 minutter – de havde læst vores beskrivelse fra i vinter, hvor der stod at vi ankom 20:20 – så der var de på plads. Den rette tid var 21:20 – så det er vist vores egen skyld.

Dejlig at se Jeanne og Ivar igen – og dejligt at se huset og vores værelse. Vi sluttede dagen med en rugbrødsmad og kaffe. Nice.

Udsigten fra bænken

Onsdag 27 juli San Francisco

En solrig men både varm og kold dag. Der kan være 30grader på en plads og når man så drejer om hjørnet, skal man pludselig have en trøje på.

Vi lod bilen stå og gik i stedet rundt i San Francisco. Vi kørte med kabelsporvognen til Market street fra endestation til endestation. Vi var heldige med pladsen i vognen, da vi startede. Da vi nåede Market street kunne vi se en kø på 100meter for at komme retur med kabelvognen.

Vi rendte lidt rundt i stormagasiner og gik til Union Square. Så kørte vi med en anden kabelvogn for at se noget nyt. Vi kiggede lidt på Lombard Street, hvor bilerne snegler sig ned af en serpentinergade.

Vi var på Filbert street, hvor vi så den stejleste gade i SF – 31%.

Vi var nede ved byens dejlige sandstrand og sidde lidt og kigge ud over vandet. Flot at en storby har sin egen fine strand med gode bademuligheder.

Vi var på Filbert street, hvor vi så den stejleste gade i SF – 31%.

Vi havde virkelig spenderbukserne på – Per købte solhat(lidt sent måske) og Hanne fik nogle øreklemmer(earwraps)

Middagen foregik igen på en Italiensk restaurant. Dejlig mad til en rimelig pris.

Vi er lidt mætte af indtryk og oplevelser og glæder os nu meget til at besøge Jeanne og Ivar i Victoria i morgen.

Vi håber I alle har det fint derhjemme.

Tirsdag 26 juli San Francisco

Slut med varme, bjerge og klar himmel.

Opdæmmet sø syd for San Francisco

Vi regner med at dette er sidste dag med stærk varme og helt blå himmel.  – Og det er det. Vejret her i San Francisco er typisk for området. Pæn sol og lidt kold vind – for første gang på ferien skal vi overveje at tage en trøje på.

Vi har fra Yosemite kørt ned fra Sierra Nevada bjergene til et helt gult tørt område. Kæmpe marker med hø eller græs. Senere kom der landbrug til. Store områder med frugttræer, majs, jordbær og diverse.

Vi forstår godt Niels’ problemer med at køre i USA. Det er næsten umuligt at finde et sted at tisse. Der er ingen rastepladser – der kan godt være øde, men typisk er der en bil i minuttet, så man kan heller ikke stille sig i vejkanten. Man kan køre hundrede kilometer på deres motorveje uden en mulighed for et toilet.

Man er simpelt hen nød til at køre til et indkøbscenter for at finde et toilet.

Frugtbod

De sidste 70km mod San Francisco kørte vi af en 8spors motorvej med 110km/t og megen trafik – det var ikke svært at finde hotellet, da byens veje er opdelt som et net.

Pers pung gløder efter beslutningen om at parkere bilen i hotellets kælder. Vi skal betale 44$ pr. døgn – svarende til 242Kr - København ville være stolt over de priser. Det er forbudt at parkere mere end 2 timer på gaden og der må slet ikke holde biler mellem 2 og 5 om natten de fleste steder. Der skal renses gader!!

Vi var på hotellet allerede kl 13:30 fik værelse og gik straks i byen. Vi bor midt i Fishermans wharf kun en  gade fra den berømte Pier39. Vi så områderne ved disse piers og gik senere ad de stejle gader ind i byen. Vi spiste middag i en italiensk restaurant.

Restaurant

PS: Vi har læst at de kommende dage bliver med godt vejr i Danmark. Dejligt at høre.

Mandag 25 juli Yosemite / Mariposa

Endnu en dag med skyfri himmel og en dejlig dag venter på os. (undskyld Danmark, vi håber I snart får sol og varme). Her kan vi ikke klare os uden en tændt aircondition både i bilen og på værelset.

Dagens morgenmad, der fulgte med hotellet, er ikke værd at skrive om. Så det lader vi være med.

Vi kørte tidligt i parken. Der var allerede god trafik og mange mennesker ved de udsigtspunkter der er. Vi havde dog ingen problemer med at parkere ved de steder vi ville se. 

Vi har set nogle af de flotteste vandfald og imponerende klippeformationer i dag. Vi har ikke nået parken rundt – det er simpelt hen for omfattende. Vi har i stedet nydt de områder vi har udvalgt.  I forhold til de andre parker vi har besøgt er denne grøn og med meget vand. Den er ikke så specielt, når man har set bjergene i Europa. Vi er også ved at være mætte af indtryk og er sværere at begejstre. Men floderne er altid imponerende at betragte og der er meget liv ved og på floderne her i parken. Folk bader, flyder og rafter på floden. Her er stadig varmt – omkring 34 grader tror vi.

Det var godt at vi i går ankom fra øst-ingangen og fik set den del af parken. Den er så stor 40x50km, at vi i dag ikke orkede at køre parken igennem.  Husk på at det er bjergveje gennem hele parken.

Vi spiste på restaurant i dag i Mariposa. Vi så godt nok restauranten i går, men da var den menneskeforladt og så lidt ussel ud. Vi fik den dog anbefalet i dag i Informationscentret og gik så derned klokken 19. Byen er forvandlet i dag. Søndag er åbenbart en dag hvor man sidder hjemme med familien. I dag, mandag er der mange mennesker og mange biler på vejen. Vi måtte sidde ½time i kø uden for restauranten for at få et bord. Vi fik dejlig mad, Laks og steak – nam nam. Det var ventetiden værd.

Byen er ikke så kedelig som vi opfattede den i går. Der er stort supermarked og en del sjove butikker. 

PS til Jane. Det har ikke været muligt at få din shampoo. De kender den godt og henviser til frisører, som heller ikke har mærket. Vi prøver lige i San Francisco også.

På kontoret

Søndag 24 juli Yosemite/Mariposa

Vi fik os en dejlig amerikansk morgen buffet her i varmen i Death Valley. Vi kørte først til Sabriske Point, hvor vi så de bølgende formationer som ujævnhederne på en dansk sandstrand, bare meget større.

Hanne havde længe ønsket sig et billede af denne kaktus, som vi havde set siden vi forlod Las Vegas. Hun måtte lige skræmme en del firbenslignende dyr væk inden hun kunne få billedet.

Vi kørte derefter på tværs af Death Valley og så bl.a. et saltbjerg, som man åbenbart producerer fra her i området. For at komme ud af området skal man over 2 bjergrygge. Der er ikke serpentinerveje – man kører bare opad lige veje med en stigning på ca 10%.

Ved udkørslen fra dalen kunne vi se bjergformationen Sierra Nevada. Vi kørte længe langs denne bjergkæde med mange flotte tinder med sne på toppen.

Midt på eftermiddagen nåede vi Yosemite Park. Vi kørte i et meget smukt og højt bjergområde – ca. 8000fod. Tinderne på bjergene er ca. 13000fod høje. Der er mange smukke formationer – lidt ligesom i Østrig, bare lidt mere spredt. Parken er ret stor og vi kørte ret længe for at komme gennem parken. 

Vi skulle finde vores hotel, som skulle ligge lige uden for parken men i den modsatte ende. Da vi kørte ud af parken så vi skiltet til den by, Mariposa hvor hotellet ligger:  MARIPOSA 30 mil – altså 45km. Alting er stort herovre, men lige uden for parken og 45km hænger ikke rigtig sammen. Nå – vi måtte jo køre turen og hotellet lå da også fint i denne noget døde by. De fleste butikker er lukket – amerikanerne kan godt mærke krisen. Vi måtte købe en rødvin i en Liquer store og købe en Pizza to go – så vi kunne sidde på værelset og spise aftensmad.

Lørdag 23 juli Death Valley

 Vi forlod tidligt en varm Las Vegas. Vi havde både fået læst og påskrevet at man skulle tanke bilen op i Las Vegas, da benzin i Death Valley var meget dyrt.

Det var ikke nemt. Automatstanderne i Vegas tog ikke udenlandske kort. Når man så henvendte sig i butikken tog de kun imod debitkort eller cash og det var ikke lige hvad vi ønskede. Vi kørte derfor ud af byen og ved en motorvejsafkørsel prøvede vi endnu en tank. Kortene virkede ikke – men vi kunne betale med kort i forvejen. Vi betalte men da vi kom til standeren skete der intet. Vi var inde igen. Ny betaling, da vi havde været for længe om at starte tankningen. Denne gang virkede det. De har bildt os ind, at man kun bliver trukket for den benzin, der bliver påfyldt. Det håber vi så på, men indrømmet – tålmodigheden er ikke stor i 40graders varme.

Hanne er kortkunstner – hun kan trylle 100km ekstra ud af en tur til Death Valley J - som I kan se på billederne var der noget at se på.

 

Nu er varmen for alvor kommet. I eftermiddags var temperaturen 45grader og her kl 21, så vi lige på termometret igen, -  42grader. Man orker ikke at bevæge sig meget udenfor i denne varme. Per var lige i poolen – den var IKKE afkølet. Vil tro vandet var 35grader.

Vi bor midt i dalen, Death Valley naturparken som ligger 160meter under havoverfladen. Vi løber ikke en tur her. Der er ellers tennisbane og 18hullers golfbane – men det er vist til sæsonen udenfor sommeren.

Der er grønt, hvor vi bor – ellers er det gold ørken med saltsletter og bjerge.  Fuglene sidder i skygger under træerne med åbent næb for at kunne holde varmen ud. Der er et udendørs lille museum ved Ranchen, der har gammelt værktøj og udstyr fra mine tiden.

Vi har fået en god middag her på Furnance Creek Ranch (der er ikke andre steder at få mad) – amerikansk burger med coleslaw. 

 

Fredag 22 juli Las Vegas

Vi har stort set gået hele dagen og suget indtryk til os. Vi er stadigvæk overvældet over det vi ser og har utroligt nok vænnet os til støjniveauet. Vi besøgte Outlet butikker i det nordlige Vegas. Købte sko og utroligt nok – Ecco sko!! Hanne fik også et par Levis bukser.

Det kan godt være det er billigt, men der var ikke lige det sportstøj vi kunne ønske os.

Vi var lige inde og se en udstilling af 250 klassiske biler på et hotel.

Det er utroligt at tænke sig at næsten alle hoteller her har Casino og et stort indkøbscenter i maven. Der er masser af mennesker alle vegne.

Nogen af Jer læsere har problemer med at få indlæg på siden - men nu har vi læst dem på hotmailadressen.

Her er lidt kommentarer til kommentarerne :-)

Menuen i dag (for Niels’ skyld): Frokost - kineser mad i Outlet området i det nordlige Las Vegas. Aften -Italiensk Taglietelle og noget andet pasta i en hyggelig restaurant på Markuspladsen i Venedig.

Til Ellen kan vi sige at vi kører i en Dodge Caliber med normal 4cylindret motor(svag) med automatgear.

Til andre: Vi tager for det meste video og derfor har vi sjældent mange billeder.  J

Vi glæder os til Death Valley og freden i ørkenen.

Kedeligt med bomben og nedskydningen i Norge - ser lidt med på CNN.

Håber alle har det godt og god ferie til de forskellige.

Torsdag 21 juli Las Vegas

Nu har vi i den første uge set hvad naturen kan skabe.

Her i Las Vegas har vi nu set hvad mennesket kan frembringe!!  ”SUK”

Vi blev begge vækket af en type, som troede han boede på vores værelse og derfor forsøgte at bruge sit adgangskort mange gange. Han prøvede ad 3 omgange – men vi lod ham ikke komme ind. Han fandt sikkert   et andet sted at sove.

Vi havde en kort køretur for os i dag og derfor bestemte vi os for at køre direkte til Hoover dæmningen med det samme. Et meget stort og flot bygningsværk, som kun tog 4 år at bygge. Tag den Storebæltsbro. Der var faktisk ikke megen trafik omkring Hoover Dam og vi fandt hurtigt en parkeringsplads og fik lidt af et chok, da vi steg ud af bilen. Nu var vi vist kommet i ørkenen.  Det var VARMT - 42grader.

Vi var rundt og kigge på bygningsværket og købte også en rundtur inde i dæmningen. Vi var 220meter nede i konstruktionen og så  bl.a. generatorerne over turbinerne. Dæmningen er designet fra starten i 1931 til at være en turistattraktion – der var marmorgulve styr på linier, arkitektur og farvevalget var godt afstemt.

Las Vegas here we come.  Vi fandt nemt hotellet midt på Las Vegas Boulevard. Vi har nemlig tjekket Google streetview hundrede af gange hjemmefra. Godt så – hvordan parkerer man så ved hotellet? Der var ingen port fra gaden, så vi måtte rundt om blokken. Heldigvis var der en parkeringsadgang bag hotellet og her smuttede vi ind. Der stod godt nok ikke noget hotelnavn, men vi tog chancen. Efter at have kørt lidt rundt fandt vi et skilt til hotel-indtjek så den bane valgte vi. Det viste sig så kun at være for VIP gæster, så der fik vi besked på at vælge selfpark i stedet. Vi rodede noget rundt igen inden vi fandt de rette skilte. Endelig en plads i et overvarmt parkeringshus. Nu skulle vi så finde hotellet! Vi lod bagagen blive i bilen da vi forventede lidt besvær med at finde rundt. Vi dukkede op i et stort rum fyldt med farver, musik, larm og forretninger. Skiltet med hotellet viste flere retninger – så vi gik bare derudaf.  Vi endte i Casinoet og kunne ikke finde noget hotel der – vi måtte spørge os for. Det viste sig at hotellets lobby lå i etagen under Casinoet. Vi bor nu på 16 etage med udsigt til bjergene (ikke til the Strip).

Vi har brugt aftenen på at se de forskellige opvisninger foran hotellerne og været inde og se et par casinoer. Man mister hurtigt orienteringen disse steder – det er som om de ikke vil ha’ at man ikke skal finde ud igen.

PS. Tak for kommentarerne

Onsdag 20 juli Zion Canyon

Vi startede dagen med lige at se de manglende viewpoints i Bryce Canyon. Det var stadig betagende. Vi har taget os god tid ved hvert enkelt sted, for ligesom at suge alt ud af landskabet.

Vi kørte mod syd til Zion National Park. Vi kom ind via øst-porten og nu er vi kommet dertil, hvor vi må knibe os selv i armen for at fatte, hvad vi oplever af natur. Dette er dog den smukkeste adgang i en nationalpark vi endnu har oplevet. Man kører i et orgie af orange, gule, hvide farver på kæmpeflader af bjergvægge. Dette er blandet med træer og væksters grønne og blågrønne farver. Man glider af sted på sort varm asfalt og befinder sig i en hel anden verden.

Vi har taget en del film og billeder, men tror ikke det yder området retfærdighed.

I eftermiddags tog vi shuttlebussen ind i parken. Vi stod af længst inde i parken og gik yderligere nogle km ind i området langs med floden, Virgin.

Vi bor i Springdale(Simpson county) få hundrede meter fra sydporten til parken. Lige nu sidder vi på en balkon på hotellet og drikker kaffen. Vi bor med bjerge hele vejen rundt om hotellet - SKØNT.

Der er nok 30grader her på balkonen selv om klokken er over 22. - godt der er aircondition på værelset.