søndag den 17. juli 2011

Lørdag 16 juli Palm Spring

Vi kørte tidligt fra hotellet i L.A. - vi havde den 10spors motorvej for os selv, da den var midlertidig lukket nord for vores hotel pga. nedrivning af en bro.
Vi drejede efter 5km mod øst og kørte derefter en time på motorvej med 100km/t gennem det nordlige Los Angeles. Det er godt nok en stor by. Turen gik til Palm Spring, hvor vi ankom ved frokosttid. De sidste km inden Palm Spring var oversået med tusinder af vindmøller. De leverer strøm nok til forbruget af over 100.000 boliger.
Da vi kom ud af bilen opdagede vi at temperaturen var steget adskillige grader. En tør varme omkring 35grader. Vi fandt hurtigt vores hotel som mindede om Dunas Park på Mallorca. Vores værelse havde en god udsigt til poolen. Vi drev den af resten af dagen ved poolen og på hovedgaden.

1 kommentar:

  1. Hejsa
    Lækker udsigt i har, det ser super lækkert ud og meget Beverly Hills agtigt! :D

    SvarSlet