onsdag den 27. juli 2011

Onsdag 27 juli San Francisco


En solrig men både varm og kold dag. Der kan være 30grader på en plads og når man så drejer om hjørnet, skal man pludselig have en trøje på.



Vi lod bilen stå og gik i stedet rundt i San Francisco. Vi kørte med kabelsporvognen til Market street fra endestation til endestation. Vi var heldige med pladsen i vognen, da vi startede. Da vi nåede Market street kunne vi se en kø på 100meter for at komme retur med kabelvognen.



Vi rendte lidt rundt i stormagasiner og gik til Union Square. Så kørte vi med en anden kabelvogn for at se noget nyt. Vi kiggede lidt på Lombard Street, hvor bilerne snegler sig ned af en serpentinergade.
Vi var på Filbert street, hvor vi så den stejleste gade i SF – 31%.



Vi var nede ved byens dejlige sandstrand og sidde lidt og kigge ud over vandet. Flot at en storby har sin egen fine strand med gode bademuligheder.
Vi var på Filbert street, hvor vi så den stejleste gade i SF – 31%.





Vi havde virkelig spenderbukserne på – Per købte solhat(lidt sent måske) og Hanne fik nogle øreklemmer(earwraps)

Middagen foregik igen på en Italiensk restaurant. Dejlig mad til en rimelig pris.

Vi er lidt mætte af indtryk og oplevelser og glæder os nu meget til at besøge Jeanne og Ivar i Victoria i morgen.

Vi håber I alle har det fint derhjemme.

3 kommentarer: