onsdag den 3. august 2011

Tirsdag 2 august Miracle Beach



Videre nordpå ad vej 19a mod Campbell River. Nu har vi vand på højre side og bjergene på venstre. Vi kører ofte langs vandet og den smukke udsigt til bjergene på fastlandet. Ved Deep Bay kørte vi ned til en lille smuk havn. Der var mange lystbåde og fiskerbåde.







Videre på landevejen – der skal lige fyldes +60liter på tanken, vi har jo kørt over 100km. Benzinen koster ca. 1,25 can $ literen. – svarende til 7Kr.


Vi kører til Miracle Beach Park Camping  - der er vi mere heldig med en plads. Det er godt nok en deleplads, men der er rigelig plads til 2 enheder. Igen er der ingen Hookup – dvs. ingen strøm, vand eller kloak. Så vi må bruge gas og bilens begrænsede batteri. Pladsen er en skovcamping og træerne på denne plads er enorme. Der er fyldt med bregner og underskov overalt. Der er ingen butikker eller fastfood restauranter. 





Vi har tændt bål, så vi kan hygge under middagen. Dog har der lige været et par dryp ovenfra. Vi når lige at blive færdige med maden, da det drypper lidt mere. Vi pakker lidt sammen og da vi havde vasket op var det tørvejr igen. Bålet var intakt, så vi kunne sidde ude til det blev mørkt.


Vi havde lidt sjov med køleskabet lige før vi skulle sove. Lampen til gas-flammen begyndte at blinke. Der var stadig masser af gas på systemet - vi måtte ud og puste omkring flammen. Vi slukkede systemet og prøvede igen. (Som med computere). Så virkede den. 1time efter var den gal igen. Vi slukkede hele lortet og lagde os til at sove.


1 kommentar: