onsdag den 3. august 2011

Onsdag 3 august Campbell River

Det har regnet lidt i nat. Men igen var det fint vejr, da vi stod op. Vi sover dejligt 9 timer hver nat. Vi forstår det ikke rigtigt. Derhjemme er det typisk 6 timer og så fuld skrald hele dagen. Vi kører ikke mange km hver dag, men går en del rundt og oplever og ser en masse – måske er det forklaringen. Eller også er vi bare faldet af på den J
Vi har kun kørt 40km nordpå langs kysten og er landet i Campbell River. Et sted vi før har besøgt. Vi forsøgte at se andre campingpladser men endte alligevel i Thunderbird campsite. Vi skulle have full hookup – vi ønskede strøm, vand og kloak. Så nu bruger vi bare løs. Her er jo også wireless internet, som I nok kan regne ud.





Vi kørte til Elk Falls - et vandfald tæt på byen. Det er meget flot og højt og der er meget stejlt omkring det.



Vi er altid omgivet af kæmpetræer






Bagefter forsøgte vi at finde et supermarked. Der er utrolig mange butikker og et kæmpe indkøbsområde, men ingen supermarkeder. Vi måtte spørge os for og fik anvist et Trifty supermarked, vores favorit. Der fik vi så købt ind, men manglede stadig øl og vin, som jo ikke kan købes i normale butikker. Vi måtte ind i centrum igen og handle i en liquer store.
Thunderbird camping her i Campbell River bliver bestyret af en mor og hendes datter. De er ikke høje men meget søde og begge i 250punds klassen.
Der er kun ca. 80pladser og vi var heldige at få en plads med ocean view.(havudsigt)




Hannes nye ur

Pers nye beach bukser
 Vi shoppede lidt i en Intersport. Per købte løbesko og bukser og Hanne købte ur og joggingbukser.

Aftenhygge bag camperen




1 kommentar: