tirsdag den 9. august 2011

Søndag 7 august Beaver Lake

Det er søndag og derfor fik vi serveret søndagsmorgenmad af Kari og Don. Vi ved godt at vi er forkælet. Vi fik majspandekager med æg, bacon, youghurt, friske bær og kaffe til. Det var rigtig lækkert.



Vi stak af lige efter morgenmaden med retning mod Chemanus. En lille nu kendt by. For en del år siden blev logging (træstammer samling) og savværk lukket. Mange blev arbejdsløse, men en lys ide opstod. Man besluttede at male en del store malerier på husmure og gavle, som alle handlede om byen og dens indbyggere og oprindelse. På den måde har man fået en del turister på besøg. Sidste gang vi var forbi, var mange af malerierne falmede og dårligt vedligeholdt. Denne gang har de alle fået en restaurering og er blevet rigtig flotte.


Ved Duncan kørte vi fra mod Lake Cowichan, som ligger inde på øen. Vi bor lidt uden for byen i skoven ved en lille sø omgivet af lave bjerge. Beaver Lake. Her er ikke mange pladser og en del er også til fastliggere.


Vi har badet i den klare sø og fået gået en tur rundt i skoven langs søen.  Lige nu sidder vi og hygger ved bålet og tænker på at Anna og Michael nu starter turen mod Spanien.


Der er bygget en slags huse/carporte omkring en del af de store campingvogne.

1 kommentar: